hsfo logo

Har du et spørgsmål, vi skal undersøge?

Sammen kan vi blive klogere

Hos Horsens Folkeblad ønsker vi at lave flere historier, der er relevante for vores læsere. Og vi har brug for din hjælp.

Hver eneste dag skriver vi historier om alt fra kultur og politik til mennesker og det lokale erhvervsliv. Men selv om vi har antennerne ude mange steder, er der naturligvis masser af historier og sager, som vi aldrig hører om. Det er her, du kommer ind i billedet.

Vi vil nemlig gerne vide, hvad du gerne vil vide. På den måde kan du være med til at bestemme, hvad lokaljournalisterne på Horsens-redaktionen skal skrive om.

Intet spørgsmål er for stort eller for småt. Bare det er godt og kan interessere andre. Er det for eksempel noget, du selv kunne finde på at diskutere med naboen over hækken – så kan det sikkert også blive en interessant historie i avisen.

Det kan være noget, du altid har undret dig over i din hverdag. Men det kan også være en oplysning, som du er stødt på for nylig, og som du gerne vil have undersøgt nærmere.

Hvem ved, måske ligger der en større historie gemt i dit spørgsmål, og måske undrer andre sig over de samme.

Så stil dit spørgsmål. Og lad os blive klogere. Sammen.